Der er en ny hat i gang i hattesalonen. Det er egentlig en krone, altså en slags hatterand, ligesom en pilleæske, men uden puld. Den er tilbehør til en middelalderkjole i kraprød uld. Den kan bæres over et slør, et hagelin eller som her en barbette. En lille underhue, der dækker det meste af håret og går ned under hagen. Mode i tidlig middelalder. På de fleste kilder ses den med en hvid rand, krone, med en flæse på overkanten. Især i Codex Manesse er der flere billeder af en sådan hovedbeklædning. ( Codex Manesse er Grosse Heidelberger Liederhandschrift fremstillet i 1300-tallet.)
 |
Kronen er ret stiv med viledon, mønstret silke med kraprøde tunger ( inspiration fra en bog om våben ) På indersiden er den beklædt med kraprødt uldstof, som kjolen. Barbetten er af tyk silke med håndsyede kanter ( desværre lidt for stor til hattehovedet) En barbette skal tilpasses til personen, der skal bære den. Den skal sidde tæt, men må naturligvis ikke stramme. |
 |
| Jomfruen, der ser på bælter og almissetasker bærer en hvid barbette med flæsekant |
.jpg) |
Til kjolen hører der naturligvis en lille taske ( hvem kan undvære sin mobil) Den er foret med samme silkestof, med en løbegang foroven med en snor strikket på snoregaffel.
Der er også manchetter på ærmerne med samme mønster. Der kommer fotos deraf senere. Så følg med på hattesalonen.
To andre fotos fra Grosse Heidelberger Liederhandschrift.
Begge billeder viser en barbette med hvid flæsekant. Endvidere bærer den heldige ungersvend en coif.
Marianne viser de lange forede ærmer frem.
Dragten i sin fulde længde.
Med alt tilbehør minus bæltet, som Kristian har lavet.
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar